Compliance

En seriøs leasingpartner

Vi tager vores forpligtelser overfor både kunder og myndigheder alvorligt

Vi er som leasingvirksomhed (leasinggiver) underlagt en række branche- og ydelsesbestemte regulativer, som medfører forhøjede dokumentationskrav og dermed et øget forbrug af interne ressourcer. For at give en forståelse af dette vil vi i det følgende give et kort overblik over de lovgivningsmæssige krav, vi alle er underlagt i forbindelse med indgåelse af en leasingaftale.

Bliv ringet op Kontakt os

UNICO A/S tilbyder leasing af nye og brugte personbiler og varevogne til erhverv og private på forholdsmæssig registreringsafgift – også bedre kendt som flexleasing. Med andre ord sker der leasing af et køretøj, hvor den fulde registreringsafgift ikke indbetales.

I stedet indbetales der en forholdsmæssig andel af afgiften i den periode leasingaftalen løber samt forrentning af den ikke-indbetalte afgift til staten.

UNICO A/S – og andre finansielle leasingselskaber – er underlagt Registreringsafgiftsloven, Kreditaftaleloven og Hvidvaskloven.

Se vores biler

Hvidvaskloven (HVL)

Vi får dig ud på vejen

UNICO A/S er underlagt Hvidvaskloven. Dette skyldes, at UNICO A/S tilbyder finansiel leasing, altså en leasingaftale, hvor leasingtager bærer risikoen for det leasede køretøjs restværdi i hele leasingperioden. Leasingvirksomheder der kun tilbyder operationel leasing er ikke omfattet af Hvidvaskloven.

Som omfattet af Hvidvaskloven skal UNICO A/S identificere og vurdere risikoen for, at virksomheden kan blive misbrugt til hvidvask eller finansiering af terrorisme. Risikovurderingen skal foretages med udgangspunkt i virksomhedens forretningsmodel og omfatte vurderingen af risikofaktorer, der er forbundet med kunder, produkter, tjenesteydelser og transaktioner samt leveringskanaler og lande eller geografiske områder, hvor forretningsaktiviteterne udøves. Denne risikovurdering skal dokumenteres og opdateres løbende.

Virksomheden skal med passende mellemrum foretage en revurdering af dennes kundeforhold. Hos UNICO A/S er der internt besluttet, at senest ét år efter sidste accept af kundeforholdet, skal kundeforholdet godkendes på ny. Dette er ligeledes et lovgivningsmæssigt krav i Hvidvaskloven.

Hvidvaskloven kræver således, at:

  • Der udarbejdes en risikovurdering af virksomheden og dennes hvidvaskpolitik
  • Virksomhedens kunder identificeres og der indhentes legitimation på disse
  • Der udarbejdes en risikovurdering af kunder
  • Kundeforhold overvåges
  • Der foretages undersøgelser og notering af mistanke om hvidvask eller finansiering af terrorisme
  • Der foretages underretning til Hvidvasksekretariatet, hvis mistanke om hvidvask eller forsøg på hvidvask ikke kan afkræftes
  • Der indhentes og opbevares dokumentation og relevante oplysninger

Ovenstående krav i henhold til Hvidvaskloven er årsagen til, at UNICO A/S efterspørger dokumentation hos virksomhedens kunder. Inden et kundeforhold kan etableres, skal der foretages en dybdegående kundekendskabsprocedure, der bl.a. sikres ved:

  • Anmodning om identitetsoplysninger på fysiske personer som minimum indeholder navn og CPR-nr. (eller fødselsdato)
  • Anmodning om identitetsoplysninger på juridiske personer som minimum indeholdende navn, CVR-nummer og fyldestgørende ejerstruktur
  • Tilstrækkelige identitetsoplysninger på reelle ejere som minimum indeholdende navn og CPR-nr. (eller fødselsdato)
  • Søgning i offentlige registre såsom RKI, PEP og sanktions- og terrorliste
  • Kreditvurderinger, både den lovpligtige af privatpersoner i henhold til Kreditaftaleloven samt internt bestemt erhvervsmæssige kreditvurderinger. Dette for at sikre midlernes oprindelse, hvor der kan være mistanke herom.
 

Kontinuerlig uddannelse i Hvidvaskloven

Alle medarbejdere i berøring med finansiel leasing deltager årligt i et kursus i Hvidvasklovens bestemmelser, beliggende i november eller december. Alle deltagere kvitterer for at have deltaget i undervisningen. Herudover foretages der ligeledes screening af alle medarbejdere, herunder indhentning af straffeattest for at sikre, at der ikke er en forhøjet risiko for, at virksomhedens medarbejdere kan være medvirkende til hvidvask eller terrorfinansiering.

Da de lovgivningsmæssige krav efter Hvidvaskloven kræver store administrative ressourcer, har UNICO A/S udviklet egne digitale værktøjer til sikring af overholdelse af reglerne.

Dertil er oprettet en særskilt complianceafdeling, der sikrer, at lovgivningen håndteres af kompetente og specialiserede medarbejdere. Dette betyder samtidig, at kun udvalgte medarbejdere med legitim interesse heri har adgang til person- og virksomhedsoplysninger, og at disse er utilgængelige for fx sælgere.

 

Kreditaftaleloven (KAL)

UNICO A/S har i lang tid foretaget kreditvurdering af virksomhedens kunder – både private og erhverv – inden indgåelse af en leasingaftale. Dette er gjort ud fra en konkret risikovurdering for økonomisk tab grundet leasingtagerens manglende evne til at betale leasingydelserne. Der er i Kreditaftaleloven (KAL) indsat en bestemmelse, nærmere bestemt KAL §52a, der siger:

”Virksomheder, der udbyder leasing af motorkøretøjer, og som enten er en registreret virksomhed i medfør af registreringsafgiftslovens § 14 eller er undergivet tilsyn efter hvidvaskloven, skal inden indgåelse af leasingaftalen vurdere forbrugerens fremtidige evne til at betale leasingaftalens løbende ydelser på grundlag af fyldestgørende oplysninger, der, hvor det er relevant, indhentes hos forbrugeren og, hvor det er nødvendigt, ved søgning i relevante databaser.”

 

 

 

UNICO A/S udbyder leasing af motorkøretøjer, er registreret virksomhed i medfør af REGAL § 14 og er undergivet tilsyn efter HVL. Virksomheden er således lovgivningsmæssigt forpligtet til at foretage en fyldestgørende kreditvurdering af fysiske personer tilbudt leasing og har været det siden 15. oktober 2021.

Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden har udarbejdet en vejledning, der afspejler deres fortolkning af bestemmelsen. Formålet med at foretage en fyldestgørende kreditvurdering af fysiske personer er at undgå uansvarlig kreditgivning/leasing af køretøjer.

Inden indgåelse af en leasingaftale skal UNICO A/S således foretage en kreditværdighedsvurdering, uanset størrelsen af leasingaftalens månedlige ydelser og evt. 1. gangsydelse.

Kreditværdighedsvurderingen skal altid tage udgangspunkt i leasingtagerens økonomiske forhold.

UNICO A/S kan ikke vurdere, om den enkelte leasingtager på baggrund af dennes økonomiske situation, må forventes at ville være i stand til at betale leasingaftalens løbende ydelser, uden at have fyldestgørende oplysninger om forbrugerens indtægter, udgifter og gæld.

 

Minimum krav til info fra leasing-tager

Kontakt os

Ordentlighed

UNICO A/S er en seriøs leasingpartner, og vi tager vores forpligtelser overfor både kunder og myndigheder alvorligt.

Vi er bevidste om, at det måske kan virke omfangsrigt og krævende at gennemgå en kreditvurdering, men kravene fra myndighederne er med til at beskytte dig som forbruger samt sikre, at de rigtige beløb lander i statskassen.

Vi har desuden investeret massivt i udvikling af digitale løsninger, der skal hjælpe vores kunder til at komme lettest muligt igennem vores hvidvask- og kreditvurderingsproces, og vores dygtige medarbejdere guider dig gerne igennem processen, så du føler dig tryg fra start til slut.

Ordentlighed skaber tillid mellem mennesker – Velkommen til UNICO.

 

Læs mere om UNICO