Direktionsassistent

Vil du med på en spændende rejse i en veletableret virksomhed i vækst? Har du lyst til at gribe alverdens bolde fra vores travle direktion og sørge for, at de placeres sikkert i kurven, og motiveres du samtidigt af at varetage et komplekst område inden for leasing, nemlig compliance, så er vores stilling som direktionsassistent måske lige noget for dig!

Om stillingen

Vores nye direktionsassistent skal aflaste direktionen på alle tænkelige måder, hvilket indebærer en alsidig hverdag med mange ad hoc-opgaver. Derudover vil du i samarbejde med vores adm. direktør varetage compliance på et strategisk og taktisk niveau.

Opgaveeksempler:

  • Løbende tilpasning af hvidvaskpolitik, retningslinjer og processer ift. compliance
  • Intern kontrol af virksomhedens compliancearbejde
  • Diverse lovgivningspligtige indberetninger til Hvidvasksekretariatet og Finanstilsynet
  • Mødekoordinering, herunder indkaldelser, referatskrivning, opdækning etc.
  • Opfølgning på igangværende opgaver, så deadlines og aftaler overholdes + GDPR

Vi søger dig, som…

Brænder for at gøre en forskel for andre, og du ser forskellighed som en styrke og ikke en kilde til frustration. Derfor supplerer du vores to direktører med din struktur og dit overblik, så de altid kan have øjnene på bolden, og din diskretion og situationsfornemmelse gør dig til den naturlige go-to, når direktionen skal have løst små som store opgaver. Du både elsker og har nemt ved at tilegne dig ny viden, er detaljeorienteret, omstillingsparat og leverer med høj kvalitet, men du forstår også at prioritere dine kræfter og tid, da dine brækspruttearme vil blive flittigt brugt. Du formår derfor at tage initiativ og tænke selvstændigt, og du får tingene løst på bedste måde med din blanding af tålmodighed, forståelse og gennemslagskraft – og altid med den gode og respektfulde kommunikation for øje. Dette gør dig vellidt blandt kolleger, kunder og samarbejdspartnere på alle niveauer.

Vi tilbyder

En alsidig hverdag med mulighed for at præge jobbet i retning af kompetencer og interesser. Du vil få skønne kollegaer i lækre omgivelser med frokostordning, god kaffe, frugt, eget fitnessrum og sociale arrangementer samt gode vilkår med pension og sundhedsforskning.

Stillingen er fuld tid med fysisk placering i vores lokaler i Virklund, Silkeborg. Vi forestiller os ansættelsesstart omkring den 1. september, men er fleksible for den rette person.

Er du personen beskrevet overfor?

Så sendt straks din ansøgning samt CV til jobs@unicoleasing.dk. Vi afholder samtaler løbende og forbeholder os retten til at besætte stillingen, så snart vi har fundet det rette match.

Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte adm. direktør Tom Gajda Kristensen på tk@unicoleasing.dk eller tlf. +45 20 61 56 50

”Mennesker – Tillid – Ordentlighed”

I Unico-koncernen er vi ca. 25 medarbejdere, som gennemsyret af ovenstående værdier hver dag knokler for at levere de bedste leasingløsninger indenfor personbiler og varevogne til private og erhverv. Vi vil være den foretrukne leasingpartner i det danske erhvervsliv pga. vores service, fleksibilitet og store know-how.
Vi har derfor travlt og leder nu efter vores nyeste familiemedlem.

Mennesker

UNICO bygger på et solidt fundament af kunder, som er skabt via relationer og netværk. Vores medarbejdere er vores vigtigste aktiv, og det er dem, som skal sikre den bedst mulige kundeoplevelse for vores kunder. En hver kunde betyder noget for UNICO, og det er vigtigt, at kunderne kan mærke en oprigtig interesse fra vores medarbejdere til at løse kundens mobilitetsbehov bedste muligt

Tillid

Vi leverer den bedste mobilitetsløsning til vores kunder, og det gør vi både på baggrund af dybdegående kendskab til branchen og i særdeleshed fordi, vi har vores kunders tillid. Tilliden til at finde den bedste løsning til behovet – hverken mere eller mindre. Vores medarbejdere ved at vi skal værne om kundernes tillid, hvilket også er årsagen til, at vi er så privilegerede, at langt størstedelen af vores kunder, har været hos os i en lang årrække

Ordentlighed

Ordentlighed er et universalt begreb, som kan være svært at argumentere imod. Derfor er det også vigtigt for UNICO, at vi opfører os ordentlige. Ordentligt både overfor vores kunder, men også for myndigheder, som vi har en forpligtelse overfor.